Mennesker med en varig funktionsnedsættelse har krav på et aktivitets- og samværstilbud, hvor de kan deltage i meningsfyldte og stimulerende aktiviteter, og indgå i givende samvær med andre ligesindede. Derfor driver vi et antal aktivitetstilbud, målrettet mennesker med psykiske funktionsnedsættelser.
Indholdet varierer efter målgruppen. Fælles er, at her er fokus på meningsfyldte aktiviteter, der kan vedligeholde og udvikle borgernes færdigheder.
Tilbuddene drives efter § 104 i Serviceloven.
Vi driver også Vordingborg Sociale Virksomhed (VSV), hvor en del borgere deltager i forskellige former for produktion og montage. VSV drives efter § 103.
Læs mere om VSV.
Tilbud til mennesker med udviklingshæmning

Aktivitetstilbud Møllehatten
Møllehatten er et aktivitetstilbud for mennesker med funktionsnedsættelser. Borgerne her har brug for forudsigelighed og struktur.

Elverhøjene
Elverhøjene er et aktivitetstilbud for mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Vi tilbyder en dagligdag med varierende aktiviteter, der stimulerer sanserne.

Aktivitetshuset Præstø
Aktivitetshuset Præstø er et dagtilbud for ca. 45 borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Vi har forskellige værksteder, og andre muligheder for aktiviteter.

VSV
Vordingborg Sociale Virksomhed er en socialøkonomisk virksomhed. Her arbejder mennesker med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Vi udfører opgaver for andre virksomheder og institutioner. Desuden producerer og sælger vi en række lækre ting.
Aktivitetstilbud for mennesker med psykiatriske lidelser
Vores eneste aktivitetstilbud til mennesker med psykiske og sociale udfordringer er på botilbuddet Grønsalen, hvor beboerne samtidig også har et aktivitetstilbud i det tilknyttede landbrug.
Vi har dog forskellige andre muligheder for aktiviteter for mennesker med psykiske eller sociale udfordringer, bl.a. på vores væresteder, eller på den sociale virksomhed, VSV.

Grønsalen
Grønsalen er et døgntilbud for personer med sindslidelser. Her drives blandt andet økologisk landbrug med produktion af frugt og grøntsager, samt dyrehold. Tilbuddet ligger i naturskønne omgivelser ved Askeby på Vestmøn.
Aktivitetstilbud for mennesker med autisme

Paletten
Paletten er et aktivitets- og samværstilbud for voksne med autisme.

Stafetten
Stafetten er et aktivitetstilbud for mennesker med autisme. Tilbuddet ligger i udkanten af Næstved.
Administrationen for Center for Psykiatri og Handicap
Telefonnummer
55 36 36 00
Telefontider:
Mandag til torsdag:
09.00-14.00
Fredag:
09:00-12:00
Adresse
Center for Psykiatri og Handicap
Færgegaardsvej 15, bygning 37, 1. sal
4760 Vordingborg
Vores metodiske grundlag
Vores socialpædagogiske område arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang. Det betyder, at vi arbejder ud fra en forståelse af, hvordan borgernes hjerne og nervesystem fungerer.
Læs mere om KRAP
Vores socialpsykiatriske tilbud arbejder ud fra tilgangen KRAP.
Læs mere om TEACCH
Vores autismeområde arbejder ud fra metoden TEACCH. Det er en metode der er målrettet mennesker med autisme.