Vi driver en række botilbud for voksne. Her bor mennesker med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser sammen i trygge rammer, hvor de får hjælp til at håndtere hverdagens små og store udfordringer.
Hvert tilbud er tilpasset en bestemt målgruppe. Derfor er det også meget forskelligt, hvordan hverdagen er på de enkelte botilbud.
Fælles for botilbuddene er, at der er fokus på at hjælpe borgeren med at fungere bedst muligt i sin hverdag.
Typisk har hver borger sin egen lejlighed, med eget toilet og bad. Derudover har beboerne typisk adgang til fælles arealer. Her kan de udnytte de muligheder, fællesarealerne byder på, og de kan indgå i et fællesskab med deres naboer.
De fleste botilbud forudsætter, at borgerne er i en eller anden form for beskæftigelse eller aktivitet i dagstimerne. Dermed kan medarbejdertimerne fokuseres på de tidspunkter, hvor borgerne har størst gavn af dem.
Hovedparten af vores botilbud er drevet efter § 105 i almenboligloven med støtte efter servicelovens § 85. Der er dog også nogle af vores tilbud, der er drevet efter § 108 i serviceloven. Hvert tilbud har en side på Tilbudsportalen. Her kan du se, hvilken paragraf, tilbuddet drives efter.
Botilbud til mennesker med udviklingshæmning

Sankelmarksvej
Sankelmarksvej er et botilbud for 20 mennesker med psykiske handicap. Tilbuddet ligger i Vordingborg

Rødegårdsvej
Rødegårdsvej er et botilbud for 25 mennesker med psykisk handicap. Tilbuddet ligger i Præstø.

Rosagervej
Rosagervej er et botilbud for 10 mennesker med nedsat funktionsevne. Tilbuddet ligger i Præstø.

Lundegården
Lundegården er et botilbud for 12 mennesker med psykisk funktionsnedsættelser. Tilbuddet ligger i Præstø.

Topasvænget
Topasvænget er et botilbud for 31 personer med fysisk eller psykisk handicap. Tilbuddet ligger i Stege.
Botilbud for mennesker med psykiatriske lidelser

Færgegaardsvej
Færgegaardsvej er et bosted for personer med sindslidelser.

Grønsalen
Grønsalen er et døgntilbud for personer med sindslidelser. Her drives blandt andet økologisk landbrug med produktion af frugt og grøntsager, samt dyrehold. Tilbuddet ligger i naturskønne omgivelser ved Askeby på Vestmøn.

Platanvej
Platanvej er et botilbud for 21 mennesker med psykiske handicap. Tilbuddet ligger i Stege.
Botilbud for mennesker med autisme

Kullekærvej
Kullekærvej er et botilbud for 24 mennesker med autisme. Tilbuddet ligger i Vordingborg.

Grimstrupvej
Grimstrupvej er et botilbud for 13 mennesker med autisme. Tilbuddet ligger i udkanten af Næstved.

Orehoved
Orehoved er et lille botilbud for 6 personer med autisme. Tilbuddet ligger på det nordlige Falster.

Skærmet afdeling
Skærmet afdeling er et botilbud for 6 personer med autisme. Tilbuddet ligger i Nørre Alslev.
Tilbuddet er målrettet borgere med et højt behov for støtte.
Administrationen for Center for Psykiatri og Handicap
Telefonnummer
55 36 36 00
Telefontider:
Mandag til torsdag:
09.00-14.00
Fredag:
09:00-12:00
Adresse
Center for Psykiatri og Handicap
Færgegaardsvej 15, bygning 37, 1. sal
4760 Vordingborg
Læs mere om TEACCH
Vores autismeområde arbejder ud fra metoden TEACCH. Det er en metode der er målrettet mennesker med autisme.
Læs mere om KRAP
Vores socialpsykiatriske tilbud arbejder ud fra tilgangen KRAP.
Vores metodiske grundlag
Vores socialpædagogiske område arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang. Det betyder, at vi arbejder ud fra en forståelse af, hvordan borgernes hjerne og nervesystem fungerer.