I Jobtræningen tilstræber vi, at du kommer så tæt på arbejdsmarkedet som muligt, og at du får en aktiv tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det er en sagsbehandler i dit jobcenter der skal bevillige et forløb i Jobtræningen. Du bliver visiteret under Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). Et forløb i jobtræningen bliver tilrettelagt ud fra dine kompetencer, og med udgangspunkt i individuelle mål. Målene bliver aftalt med din sagsbehandler.
Individuelt udgangspunkt
I Jobtræningen tager vi udgangspunkt i det enkelte menneske og deres særlige forhold. Som bruger i Jobtræningen får du din egen plan, som vi fastlægger gennem en forventningsafstemning med Jobcenteret, og igennem samtaler med personalet i Jobtræningen.
P.t. udbyder vi kun halvtidsforløb, hvilket vil sige op til tre dage om ugen.
I starten af forløbet inviterer vi dig sammen med din sagsbehandler til en opstartssamtale.