Værestedet Oasen har til huse på Rådhusgade 61 i Stege. Her mødes psykisk og socialt sårbare mennesker til positive oplevelser, samvær og fællesskab.
Oasen er et uvisiteret tilbud, hvilket vil sige, at du er velkommen til at møde op i vores åbningstid uden forudgående aftale. Hos os kan du deltage i aktiviteter og være en del af et fællesskab.
Der er mulighed for at deltage i fællesspisning, som tilberedes i fællesskab af brugere og personale. Det kræver dog tilmelding og betaling for mad.
Vi har fokus på brugerinddragelse. Vi ønsker, at brugerne er en aktiv del af hverdagen og udviklingen af værestedet.
Mange opgaver og aktiviteter udføres i fællesskab, med udgangspunk i, hvad den enkelte kan bidrage med.
Vi glæder os til at se dig!
For yderligere spørgsmål kan du ringe til os i vores åbningstid.
Hvornår kan du komme på Oasen?
Vi har åbent:
- Mandag kl. 9.00-15.30
- Tirsdag kl. 9.00-15.30
- Onsdag kl. 9.00-15.30
- Torsdag kl. 9.00-15.30
- Fredag kl. 9.00-12.45
- Søndag i ulige uger kl. 9.00-15.30
Læs mere på vores Facebookside
Vi har en Facebookside! Her skriver vi løbende om, hvad der foregår på Oasen. Det kan være aktiviteter der er på programmet, om nye medarbejdere, eller opdateringer om, hvad der foregår hos os.
Det er det bedste sted at finde nyheder om, hvad der foregår på Oasen.
Kontakt
Teamleder
Michele Jensen
Tlf. 40 29 92 46
Ring til Oasen
Telefon 29 66 16 13
Adresse
Værestedet Oasen
Rådhusgade 61
4780 Stege
Tilsyn
Vi modtager jævnligt kontrolbesøg fra fødevarestyrelsen.
Læs mere om KRAP
Vores socialpsykiatriske tilbud arbejder ud fra tilgangen KRAP.
Har du brug for hjælp?
Hvis du har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, sociale problemer, eller er i risiko for at udvikle dem, kan vores rådgivning måske hjælpe dig.
Har du brug for et sted at være?
Vi driver væresteder i Vordingborg, Præstø og Stege. Her kan du få en kop kaffe og et måltid mad, og få en snak med andre ligesindede.